Fix "MTB"

Med fast nav i skoven

af Jimmi "Jumbo" Bargisen

Projekt fix MTB har for mit vedkommende været på tegnebrættet rigtigt længe, og nu har jeg endeligt fået bygget noget der virker.

Ved ikke helt hvor denne ide er kommet fra, da jeg aldrig før har kørt mtb, og slet ikke for alvor i skoven.

Havde et gammelt, stål Univega stel som udgangspunkt. Så spændte jeg et sæt bane nav op på en 717 fælg. Det blev nogle utroligt flotte hjul, men det gik desværre ikke helt efter planen. Det var meget svært at få kæden stram nok. Min første tur i skoven endte med at kæden røg af når det gik ned af, og det er et ekstra spændingsmoment jeg godt kan være foruden.

Løsningen blev at tage mit eno nav med cxp33 fælg og sætte et cross dæk på, og et tilfældigt forhjul også med cross dæk.

Var lidt i tvivl om de relativt smalle 35mm dæk kunne klare mudderet, men der var absolut ingen problemer, og 700c hjulene på en mtb giver en helt fantastik frihøjde for pedalerne. Så denne løsning tror jeg jeg holder fast i.

En helt almindelig søndag på en helt ualmindelig cykel kører jeg mod skovbrynet for at teste min cykel og mine evner på denne.

Med en gearing der hedder 2 til 1 klarede cyklen det rigtig godt opad og på de smalle stier, der var kun en gang, hvor jeg måtte give fortabt og trække op. Umiddelbart tror jeg heller ikke jeg kunne have kørt op selvom min gearing var 1 til 1. Mudderet kørte den også gennem uden problemer. Det er en fed fornemmelse, at give den lidt ekstra gas, hive i styret, og så ellers bare springe ud i et måske bundløst hul...

Cyklen er i modsætning til sin gearede fætter fuldstændig ligeglad med alskens mudder. Så der bliver kørt lige gennem de bundløse huller. Cyklen er også dejlig nem, at rengøre bagefter. Ingen skiftere og unødige tandhjul,

så der er nok af fornuftige argumenter for at vælge en mtb med fast nav.....

Når det går ned ad, er det lidt en anden sag. Det er ret skræmmende at stå at kigge ned af en skrænt, hvor man kan se rødder og sten der, hvor man gerne vil bremse. Tog et par meget stejle nedkørsler med blokeret baghjul indtil der kom en rod i vejen, så tager man lige en enkelt pedalomdrejning og blokerer igen - Det er her man håber på, at man ikke klikker ud. På en nedkørsel var der så mange rødder og sten, at jeg bare lod cyklen køre og prøvede at styre uden om de værste forhindringer - Kæmpe adrenalinrush, og jeg blev på cyklen.

Lige ned i grøften kom jeg også. På et tidspunkt kører jeg på et noget fladt stykke med en masse store vandpytter, jeg giver den gas og føler jeg flyver hen over dem, da jeg ser tre andre mtbere stå lidt længere fremme. Den ene står og roder med sin cykel, og da jeg kommer kørende forbi kigger jeg lige en ekstra gang for at se om der evt. var noget man kunne hjælpe med. Da jeg så drejer hovedet igen, stadig med 25 km i timen ser jeg lige foran mig en grøft på cirka en meters dybde og to meters bredde! "Argh det her minder mig om en alleycat, hvor jeg kørte gennem Panum, og hvor jeg først opdager trappen to meter før!" - Tænkte jeg bagefter, for der var ikke tid til at tænke, og hvad der egentligt skete er jeg ikke rigtigt klar over. Men der sker noget i retningen af, at jeg hopper af cyklen i farten, og kaster den op på skulderen og lander på kanten af grøften på den modsatte side, samtidig med at jeg får stillet cyklen op over kanten, så jeg med et elegant hop, er klar til at springe på cyklen igen. De tre mtbere der stod ved grøften, ventede på at køre over én ad gangen, så de gjorde ret store øjne og fik sig et godt grin da jeg kom brasende. Men som ved alleycatten fik jeg mig bare en lille overraskelse og kørte videre med en lidt højere puls.

Succesoplevelser var der masser af; da jeg var ved at nærme mig skovbrynet igen giver jeg den godt med gas og ser til min store fornøjelse, at jeg er ved at indhente en foran! Jeg holder mig lige inden for synsvidde, og kan hele tiden høre hans hvinende bremser. Det er meget rart, at have en at køre efter, så man ikke mister tempoet og ikke farer vild eller mister sporet, som man godt kan komme til, når man er helt grøn i skoven. Men efter at have ligget bag ved ham i 10 minutters tid, får han knas med gearene og jeg overhaler ham - Succes!

At køre stærkt er fedt, men jeg må jo nok erkende, at selvom man kan overhale en enkelt anden, så går det jo nok lidt langsommere end gennemsnittet i skoven. Men den store udfordring, er at blive på cyklen uanset, hvad man skal over eller igennem, og det er en stor sejr hver gang man er lige ved at klikke ud, men så klarer den alligevel.

Det er super fedt, og samtidig god træning. Er allerede øm i mave, ryg, skuldre, håndled og nakke.

Bagefter er man klar til et langt varmt bad.

Kommenter "Fix MTB" her