Mytholoraven af Skovsen

Alleycatten startede for de fleste på Gravervænget til reception for den nyåbnede TrackBikeShop. To computere var sat op, så man kunne se live versionen af Trackbikeshop.com, og der var selvfølgelig åbent i udstillingslokalerne. Drengene har fået en masse lækre varer hjem, og der blev savlet godt og grundigt, i hvert fald over kassen med Phil Wood nav. Jumbo og Tauie havde sørget for sundt slik i form af bananer, rosiner og peanuts. Heldigvis var det også muligt at få en tår til at dulme nerverne lidt. Da det var min første ”rigtige” alleycat (deltog i Race Wars) følte jeg det nødvendigt, at benytte mig af tilbuddet. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg var gået ind til.

”Hvor hurtigt og vildt bliver der kørt?”

”Bliver jeg sat inden første sving?”

”Hvad skal man på posterne?”

”Mytholoraven, Nørrebro, gadenavne fra den nordiske mytologi – hvad er sammenhængen?”

”Kan jeg stadig nå at springe fra?”

”Men vil jo rigtig gerne køre...”

Tankerne hvirvlede gennem hovedet på mig, da vi ved 19 tiden kørte i samlet flok til Balders Plads. Haakon var ved at udstationere tropperne, da vi kom. Det var blevet mørkt, og det blev hurtigt koldt at stå og vente på, at alt var klar og tilmelding og information kunne finde sted. Tiden gik med indtagelse af flere øl, hyggelig snak, prøve hinandens cykler, trackstands, osv.

Så blev vi linet op, der blev taget lidt billeder. Folk var super tændte.

Starten gik, og folk stormede hen til cyklerne, hvor manifestet lå. På den ene side var en liste over posterne - den første man skulle køre til var mærket - og på den anden side var et interimistisk kort som Haakon vist havde brygget sammen i Paint dagen inden. Heldigvis skulle jeg til Jagtvej 69 (”Hel”) som første post – det ved alle københavnere vist hvor er, så kærestens mini-Krak blev i lommen. Op på cyklen, drønede af sted, adrenalinen pumpede løs, nedad Nørrebrogade mellem biler, cyklister og fodgængere. Svarede rigtigt på spørgsmålet, fik udleveret et gudekort og blev sendt videre. Det var super fedt at drøne rundt på de små mytologi-gader – mange gange krydsede man hinanden og det fik altid benene til at pumpe lidt hårdere, når man så en konkurrent.

De første poster gik uden de store problemer, men da man hvert sted trak et kort for at blive sendt videre, var der stor risiko for at blive sendt tilbage til en post, man allerede havde været på. Tredje post jeg nåede til stod Tauie og Erik og bundede øl. Erik havde smidt sit manifest væk, og Tauie følte sig vist bedre tilpas med Tuborg og Carlsberg end Thor og Odin. Øllene havde måske gjort mig lidt mere frygtløs i trafikken, men jeg var stærkt utilfreds med egen præstation, da jeg for anden gang måtte sande, at jeg ikke aner hvad Odins ring hedder. Det gav bare mere sved på panden, at blive sendt til den post man netop kom fra. Jeg forsøgte et par gange at få fat i nogle kammerater til at google for mig (hvilket var tilladt), men nåede ikke at snakke med nogen, før min mobil døde. Der var vist gået lidt ged i pointsystemet på nogle af posterne, men det lykkedes da hver gang at blive sendt videre rundt.

Ikke alle på Nørrebro var glade for vores indtog, man blev mødt med både skældsord og klap og tilråb. Begge dele fungerede fint for at få mig til at køre lidt hurtigere. Godt forpustet nåede jeg endelig frem til sidste post, svarede korrekt og fik afleveret mit manifest. Det gik over al forventning (havde ikke de store forventninger inden) og jeg sluttede på en 5. plads.

Mere eller mindre hasarderet kørte vi samlet til Southern Cross - jeg var vist ikke den eneste, der havde taget toppen af nervøsiteten med øl inden og under løbet – og folk skulle vist lige ”race af”. På Southern Cross kunne man lige nå at se Danmark tabe 2-1 til Spanien i tv, og ellers stod den på præmieoverrækkelse, øl, schweizisk snus til næsen og røver historier. Jeg var en glad mand, da jeg trillede derfra. Jeg havde ”overlevet” min første alleycat, og lovede mig selv, at det helt sikkert ikke bliver den sidste, jeg kører!